Personligt synes jeg, det kan være svært når det bliver efterår, for det er lig med kortere dage og dermed mere mørke. Denne opskrift hjælper mig til at sætte pris på både efteråret, men også på ‘den gode morgen’. Oveni at den smager glimrende og ser indbydende ud, så er den også rig på alt det kroppen ønsker.
Jeg starter altid med at lave en god æblegrød
Jeg finder nogle søde æbler, og koger dem langsomt ind i vand, og tilsætter derefter noget kanel - jeg bruger ikke sukker når jeg laver grød.
Hvis jeg mangler noget sødt på min autumn oats, giver jeg den en stribe daddelsirup, det giver en frugtig sødme smag.
DET SKAL DU BRUGE
HAVREGRØD:
1 dl havregryn
1 spsk chiafrø
2 dl vand
1 dl mælk
1 knsp salt
ÆBLEGRØD:
1 tsk Kanel
3 Æbler
TOPPING:
Mandler
Daddelsirup
SÅDAN GØR DU:
Kog havregryn, chiafrø, vand, mælk og salt sammen i en gryde.
Vær opmærksom på at rører godt rundt i det, så mælken ikke brænder på.
Hæld det i en skål og tilføj et lille lag af æblegrøden.
Top det af med nogle mandler og evt. sirup eller honning for lidt ekstra sødme.
GODE TIPS:
I stedet for ko-mælk kan du bruge mandelmælk osv. Jeg bruger letmælk for at give det en ekstra cremet konsistens og lidt ekstra smag..
Lav evt. æblegrød dagen forinden, det er lækkert med et køligt element på den varme havregrød
Du kan evt lægge chiafrø i blød med en varmt vand, så når de at trække lidt mere vand. Det er mest for udseendets skyld, men det gør ikke den store forskel.